Hun bor i Mogoliet !

Hej med jer! og Godt nytår!

Det er længe siden jeg har skrevet her. Det er ikke fordi jeg har glemt jer, men bare fordi jeg har været doven...

I går aftes kom Uta hjem ved 21-tiden. Det vil sige, hun var ude at spise. Da hun kom ind i stuen, duftede hun af noget godt! Ja, en pandekage! Så måtte jeg jo spørge hende om hvor hun var henne og hvad hun lavede. Bare på det sprog vi begge to kun kan forstå.

Mig: Hvor var du henne, Uta?

Uta: Jeg var på en hollandsk restaurant.

Mig: Og spiste en pandekage?

Uta: Ja! Det smagte vidunderligt. I pandekagen var der bacon i.

Mig: Det lyder ikke så godt. Hvem var du sammen med? Dine forældre var jo hjemme.

Uta: Jeg fik et besøg af en af mine gamle studerende. Lige nu er hun i Japan, men hun bor i Mongoliet.

Mig: Mongoliet !? Hvorfor bor hun i Mogoliet?

Uta: Det er en alt for lang historie for en lille gris som dig.

Mig: Du må ikke drille mig!

Uta: Hendes mand arbejder i Mongoliet, og hun underviser i japansk.

Mig: Nå, kan de lide at bo derovre?

Uta: Både og. Hun har lidt svært ved at vænne sig til det mongolske køkken. Og det bliver rigtig koldt om vinteren. Du fryser lige med det samme ihjel, når du går udenfor.

Mig: Det lyder ikke så hyggeligt.

Uta: Nej, vel? Men de skal i hvert fald være boende der i et par år.

Mig: Var de slet ikke glade for at bo der?

Uta: Jo, jo. Jeg kunne godt høre på hende at de havde oplevet rigtig mange ting, og at de havde fået mange gode venner.